Svingende Højgaard slutter på tredjepladsen i Holland
Rasmus Højgaard gik sin afsluttende runde et slag under banens par, da han søndag blev firer i KLM Open. (Arkivfoto). Foto: David Cannon/Ritzau Scanpix
Rasmus Højgaard var oppe at snuse til førstepladsen, men sluttede på en delt tredjeplads i KLM Open.
22-årige Rasmus Højgaard snusede til karrierens fjerde sejr på DP World Tour/European Tour, men forblev tæt på en svingende søndag.
Efter en runde med fire birdies og tre bogeys sluttede danskeren på en delt tredjeplads med tre slag op til den 40-årige spanier Pablo Larrazabal, som tog sin niende sejr på touren.
Højgaard fik en skidt start på søndagen med en bogey allerede på andet hul, men stabilt spil og birdies på 4. og 12. hul bragte ham helt op på en delt førsteplads.
På hul 13 kom han imidlertid i problemer, da han først ramte ud på en sti og siden kiksede sit chip, som røg op i højt græs på en lille bakke. Han fik dog begrænset skaden til en bogey, og en efterfølgende birdie på 14. hul sendte ham igen i front.
En bogey på hul 15, hvor Larrazabal samtidigt lavede en birdie, beseglede dog Højgaards skæbne på banen i Cromvoirt.
Anderledes flyvende var John Axelsen søndag. Seks birdies på en bogeyfri runde gav den 25-årige dansker dagens bedste score, og han rykkede med slutspurten op på en delt 12.-plads.
Nicklas Nørgaard Møller blev delt nummer 21, mens Marcus Helligkilde endte som delt nummer 60.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde