Svømmeforbund jager Armstrong væk fra stævne
Den vanærede cykelstjerne Lance Armstrong har ifølge dpa droppet at stille til start i et svømmestævne i weekenden i hjembyen Austin i Texas efter pres fra det internationale svømmeforbund, Fina.
Fina har henvendt sig direkte til arrangørerne af stævnet i Austin og bedt dem om at fjerne Armstrong fra startlisterne.
41-årige Armstrong havde ellers planlagt at deltage i det såkaldte Masters-stævne i aldersgruppen 40-44 år.
Selv om den tidligere cykelrytter er udelukket fra al konkurrenceidræt efter sine dopingindrømmelser, så troede han og arrangørerne godt, at han måtte deltage, da stævnet ikke er underlagt dopingmyndighedernes reglement.
Fina har dog gjort opmærksom på, at stævnet bliver afholdt af US Masters Swimming, der er en underafdeling af US Aquatic Sports, der igen er en del af Fina.
Derfor skal arrangørerne overholde Finas regler, og Fina tillader ikke dopingdømte at deltage i sine konkurrencer.
Lance Armstrong vandt syv Tour de France-sejre på stribe mellem 1999 og 2005 og dyrkede efter cykelkarrieren triatlon, indtil Usada i efteråret spærrede ham fra idræt på livstid.
/ritzau/
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker