Tottenham afsluttede 2011 med en skuffelse lidt af en skuffelse, da manager Harry Redknapps mandskab lørdag spillede 1-1 mod Swansea.
De walisiske værter var bedst i store dele af kampen, men måtte alligevel se Tottenham bringe sig i front i slutningen af første halvleg.
Benoît Assou-Ekotto fik Swanseas forsvar til at tumle rundt og assisterede Rafael van der Vaart, der bankede Tottenham i front med 1-0.
Det lykkedes alligevel for Swansea at få straffet gæsterne i slutfasen.
Svagt målmandsspil fra Brad Friedel i Tottenhams mål betød, at bolden endte hos Scott Sinclair, der sørgede for udligningen.
På Emirates i London trykkede Arsenal længe Queens Park Rangers i bund, men først efter en time lykkedes det Robin van Persie at hamre hjemmeholdet foran med 1-0.
Hollænderen havde haft flere gode muligheder, da Andrei Arshavin spillede ham fri til van Persies 35. Premier League-scoring i dette kalenderår. Rekorden tilhører Alan Shearer, der lavede 36 mål i 1995.
Tottenham er på Premier Leagues tredjeplads seks point efter topholdet Manchester City. Arsenal er ni point efter City.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker