Swiatek nedsabler kineser og stryger videre i Paris
Iga Swiatek jagter sin tredje French Open-titel. (Arkivfoto). Foto: Thomas Samson/Ritzau Scanpix
Wang Xin fik ikke et ben til jorden, da verdensetter Iga Swiatek spillede sig videre ved French Open.
Det var nærmest en walkover, da Iga Swiatek lørdag spillede sig videre til ottendedelsfinalen ved French Open.
Den polske verdensetter mødte i tredje runde Wang Xin, og kineseren endte med at blive ydmyget. Swiatek vandt 6-0, 6-0 på 52 minutter.
Dermed kom den 22-årige polak uden problemer et skridt nærmere sin potentielt tredje French Open-titel. Swiatek vandt grand slam-turneringen i 2020 og 2022 og er altså forsvarende mester.
Swiatek var nådesløs mod Wang Xin, der altså ikke fik et ben til jorden. På intet tidspunkt i hverken første eller andet sæt var kineseren en enkelt vunden duel fra at vinde et parti.
Kvindernes singleturnering ved French Open har været præget af, at et hav af de seedede spillere er røget ud tidligt.
Swiatek er lørdag eftermiddag - inden alle dagens kampe er spillet færdig - en ud af blot otte tilbageværende seedede spillere. Til at starte med var der 32. Polakken er i kraft af sin topplacering på verdensranglisten seedet som nummer et.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde