Syd- og Nordkorea dropper fælles indmarch ved vinter-PL
Nord- og Sydkorea gik sammen ind på det olympiske stadion til åbningsceremonien ved vinter-OL i februar. Foto: Reuters/Eric Gaillard
Reuters/Eric Gaillard
Der bliver ingen fælleskoreansk indmarch, når de paralympiske vinterlege bliver åbnet fredag.
Nord- og Sydkoreas deltagere vil marchere ind hver for sig, når de paralympiske vinterlege bliver åbnet fredag.
Tidligere forlød det ellers, at de to landes atleter ville entrere stadion i Pyeongchang i samlet trop, men det bliver der altså ikke noget af.
- Efter diskussioner har de to Korea-lande besluttet ikke at marchere ind samme ved åbningsceremonien, skriver det sydkoreanske nyhedsbureau Yonhap ifølge BBC.
Den Sydkoreanske Paralympiske Komité vil begrunde beslutningen senere, lyder det.
Ved vinter-OL i februar gik de to lande ellers sammen ind på det olympiske stadion under et neutralt, fælles flag.
Landene deltog med et fælles hold i kvindernes ishockeyturnering, og Nordkoreas leder, Kim Jong-un sendte sin søster til åbningsceremonien.
Men tilnærmelserne fortsætter tilsyneladende ikke med samme styrke ved vinter-PL.
- Selv om vi er skuffede, respekterer vi afgørelsen om, at det vil være bedre for begge lande at marchere ind separat, siger præsidenten for Den Internationale Paralympiske Komité, Andrew Parsons, ifølge AFP.
- At Nordkorea deltager i Pyeongchang 2018 er i mine øjne et stort skridt frem for den paralympiske bevægelse, siger han.
Nordkorea har to deltagere med ved de paralympiske vinterlege, der har åbningsceremoni fredag middag dansk tid
Danmark deltager med én udøver i skikkelse af snowboarderen Daniel Wagner.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker