Sydafrikaner holder sig i toppen i britisk golfmajor
Louis Oosthuizen tog sin første og hidtil eneste majortitel ved The Open i 2010. Foto: Glyn Kirk/Ritzau Scanpix
Glyn Kirk/Ritzau Scanpix
Louis Oosthuizen gik lørdag for tredje dag i træk i klubhuset som den førende i golfmajoren The Open.
Louis Oosthuizen holdt lørdag fast i sin føring i The Open, årets fjerde og sidste golfmajor.
Sydafrikaneren var nummer et i stillingen efter både første og anden runde og er det altså også inden søndagens finalerunde.
Lørdag gik Oosthuizen tredje runde i et slag under par, og det var altså nok til at holde de nærmeste konkurrenter bag sig. Han er nu samlet 12 slag under par.
Amerikanske Collin Morikawa, der ligger nummer to, kom dog lidt tættere på.
Inden tredje runde var han to slag efter Oosthuizen. Efter lørdagens 18 huller er han blot ét slag efter. En anden amerikaner, Jordan Spieth, er nummer tre, tre slag efter Oosthuizen.
Spieth kunne dog have ligget side om side med Morikawa, havde det ikke været for to bogeys på de sidste to huller.
Louis Oosthuizen er i de seneste to majorturneringer blevet nummer to. Han har en enkelt majortitel på cv'et efter sin sejr i netop The Open tilbage i 2010.
Christoffer Bring var som den eneste dansker med i The Open. Han havde kvalificeret sig til den prestigefyldte turnering ved at vinde EM for amatører i juni.
Bring måtte dog pakke golftasken sammen fredag, da han ikke klarede cuttet. Det gjorde den amerikanske golfveteran Phil Mickelson blandt andre heller ikke.
The Open spilles på Royal St. George's Golf Clubs bane i den engelske by Sandwich.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker