Sydafrikansk fodbold satser på ny brasser

Når Sydafrika til næste år er vært for VM-slutrunden i fodbold, bliver det brasilianeren Carlos Alberto Parreira, som skal skaffe værtsnationen succes.

Carlos Alberto Parreira, der førte Brasilien til VM-guld tilbage i 1994, vender dermed tilbage til det job, han forlod for 18 måneder siden på grund af familiære årsager.

Han afløser sin landsmand Joel Santana, der efter en række dårlige resultater blev fyret i mandags. Med Joel Santana i spidsen har Sydafrika tabt otte af sine seneste ni kampe.

/ritzau/

Brasilianske Carlos Alberto Parreira bliver igen landstræner for det sydafrikanske fodboldlandshold, der er på hjemmebane ved VM næste år.

Offentliggjort Sidst opdateret