Sydafrikansk fodboldspiller er skuddræbt på tankstation
Luke Fleurs (tv.) - her til det seneste OL - er blevet skuddræbt. (Arkivfoto). Foto: Silvia Izquierdo/Ritzau Scanpix
Fodboldspilleren Luke Fleurs, der var med til OL for Sydafrika, er blevet skuddræbt i Johannesburg.
Den sydafrikanske fodboldspiller Luke Fleurs blev onsdag skuddræbt under et røveri i Johannesburg.
Det oplyser hans klub, Kaizer Chiefs, ifølge nyhedsbureauet AFP.
- Det er med stor sorg, at vi meddeler, at Kaizer Chiefs-spiller Luke Fleurs på tragisk vis mistede livet i aftes under en hændelse i Johannesburg, lyder det i et opslag fra klubben på sociale medier.
Den 24-årige Fleurs var på tankstationen for at fylde sin bil, da bevæbnede mænd hev ham ud af bilen og dræbte ham med skud i overkroppen.
Fleurs blev kørt på hospitalet, men blev erklæret død ved ankomsten.
Luke Fleurs har optrådt på Sydafrikas U23-landshold, og han var en del af truppen, der var med til det seneste OL i Japan.
Sydafrika lider under ekstrem megen kriminalitet. Ifølge officielle tal blev der registreret næsten 84 mord om dagen mellem oktober og december, beretter AFP.
/ritzau/
Seneste artikler
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet