Sydalliancen og Frem tabte
De to lokale mandskaber i Danmarksserien måtte på ny forlade banen uden point efter nederlag til Marstal-Rise og Roskilde KFUM.
Sydalliancen og Frem Sakskøbing befinder stadig under nedrykningsstregen i Danmarksserien. Begge hold var dog tæt på point i lørdagens kampe, som blev tabt i slutfasen.
Sydalliancen var bagud både 0-1 og 1-2 hjemme på Rødby Stadion mod Marstal-Rise, men værterne fik udlignet ved Peter Kruse og Nicolai Jessen.
Otte minutter før tid begik Jesper Andreasen et klodset straffespark, som Ærø-holdet udnyttede, og kort efter slog de 4-2 sejren fast mod et godt kæmpende mandskab fra Sydalliancen.
Frem Sakskøbing var på besøg hos Roskilde KFUM, der førte 1-0 ved pausen, men Martin Lohse udlignede på straffespark begået mod Nikolaj Lohse midt i anden halvleg.
Kort før tid følte lollikkerne sig snydt for en offsidekendelse, da Nikolaj Lohse scorede. I stedet slog KFUM kontra og scorede to mål i de sidste fem minutter og vandt dermed 3-1.
Læs mere om de to lokale DS-hold i Folketidendes sportstillæg mandag
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde