Sydamerika modtager Fifa-regel om udskiftninger køligt
Udskiftningsspillere i Sydamerikas klubturnering Copa Libertadores kan måske se frem til at komme mere på banen i kampene, hvis det står til Fifa, som vil tillade fem spillere at komme ind i løbet af kampene. Men Conmebol, det sydamerikanske forbund, skal lige analysere regelændringen først. (Arkivfoto)
Foto: Edison Vara/Reuters
Edison Vara/Reuters
Fifa får en lunken reaktion på muligheden for at kunne skifte fem spillere ud fra Sydamerikas fodboldledelse.
Muligheden for midlertidigt at kunne foretage fem udskiftninger i fodboldkampe vækker ikke just begejstring i Det Sydamerikanske Fodboldforbund (Conmebol).
Det Internationale Fodboldforbund (Fifa) offentliggjorde regelændringen fredag som et forsøg på at undgå træthed blandt spillerne grundet et sammenpresset kampprogram efter coronapausen.
- Ændringen er overraskende for os, det er ikke foretaget efter konsultation med vores forbund, siger Conmebol-præsident Alejandro Dominguez på Twitter.
Det er dog op til de enkelte ligaer og forbund, om de vil tage reglen i brug, og det skal Conmebol nu til at tygge på.
Alejandro Dominguez fortæller, at Conmebol vil sammensætte et panel af eksperter til at analysere, om det kan være brugbart at anvende regelændringen i de sydamerikanske turneringer såsom Copa Libertadores.
Igennem en årrække har det kun været tilladt at foretage maksimalt tre udskiftninger.
Det forhøjes altså nu til fem, men udskiftninger må kun foretages over tre omgange, så man ikke kan bruge reglen til at trække tiden ud.
Reglen kan tages i brug i de ligaer, der allerede er i gang, og i de ligaer, der har intentioner om at gå i gang for at afslutte den igangværende sæson.
Det er gældende for turneringer, der skal slutte i 2020, men det kan senere blive besluttet, at man også lader regler gælde i turneringer, der skal slutte i 2021.
Seneste artikler
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker