Sydamerikansk målshow i sikker Barcelona-sejr
En skadet Lionel Messi var ikke med for FC Barcelona, men trods argentinerens fravær var der masser af sydamerikanske mål i cataloniernes 4-1-sejr hjemme over Valladolid i den spanske Primera Division.
Den chilenske angriber Alexis Sánchez åbnede den sydamerikanske målfest ved at udligne til 1-1 for Barcelona efter 14 minutters spil. Udeholdets Javi Guerra havde fire minutter tidligere overraskende scoret først på Camp Nou.
Der blev ikke scoret flere mål i første halvleg, så Valladolid kunne på dette tidspunkt lugte en gedigen overraskelse foran de lidt over 64.000 tilskuere.
Midtbanestrategen Xavi Hernandez bragte dog kort inde i anden halvleg Barcelona foran 2-1 efter et oplæg fra Cristian Tello, som også lagde op til 1-1-målet.
Men sydamerikanerne i Barcelona var ikke færdige endnu. Alexis Sánchez øgede til 3-1 på et fint oplæg af brasilianeren Neymar.
Og Neymar ville også selv lege med som målscorer, og den tidligere Santos-angriber kom på tavlen med kampens sidste scoring til 4-1 efter 70 minutter.
Barcelona fører nu ligaen med 24 point efter otte sejre i lige så mange kampe. Atlético Madrid har 21 point for en kamp færre. Real Madrid har 19 point efter otte kampe på tredjepladsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker