Sydamerikas største klubturneringer i fodbold udskydes til maj
De bedste sydamerikanske fodboldklubber må vente noget tid endnu på at få afgjort verdensdelens pendant til Champions League, Copa Libertadores, der indtil videre er udskudt til 5. maj. Foto: Juan Mabromata/Ritzau Scanpix
Juan Mabromata/Ritzau Scanpix
Både Copa Libertadores og Copa Sudamericana er blevet udskudt indtil 5. maj på grund af coronavirusset.
Sydamerikas to største klubturneringer i fodbold, Copa Libertadores og Copa Sudamericana, er blevet udskudt til 5. maj på grund af coronavirusset.
Det meddeler Det Sydamerikanske Fodboldforbund (Conmebol) natten til torsdag dansk tid efter i sidste uge at have udskudt turneringerne i første omgang indtil slutningen af marts.
Turneringerne er repræsenteret af hold fra verdensdelens ti lande inklusive Brasilien og Argentina.
Copa Libertadores er Sydamerikas pendant til Champions League, mens Copa Sudamericana svarer til Europa League.
De to europæiske turneringer er også midlertidig sat på pause.
Tirsdag meddelte Conmebol, at også sommerens Copa America - Sydamerikas pendant til EM - bliver rykket fra 2020 til 2021, ligesom EM gør.
Copa America var ligesom EM planlagt til at blive spillet fra 12. juni til 12. juli i år.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker