Sydhavs-sejr med hiv og sving
Team Sydhavsøerne besejrede Ajax 28-27 efter 16-10-føring ved pausen.
Team Sydhavsøerne var fredag aften tæt ved at smide en stor føring over styr, men med hiv og sving lykkedes det at bjærge en smal 28-27-sejr i land over Ajax i håndboldmændenes 1. division.
Det lollandske mandskab storspillede i første halvleg, hvor værterne ikke fik et ben til jorden i en tætpakket Bavnehøj Arena.
Målmand Nicolaj Frejlev, der var tilbage efter sygdom, brillerede med mange fine redninger bag et meget stærkt forsvar.
Og i offensiven gik den tidligere Ajax-spiller Michael Riis forrest. Han scorede kampens første to mål og nåede op på fem "kasser" i første halvleg, som Team Sydhavsøerne vandt 16-10.
Team Sydhavsøerne holdt fast i en stor føring gennem det meste af anden halvleg og lignede et hold i fuld kontrol med 25-19-føring en halv snes minutter før lukketid.
I kampens sidste ti minutter satsede Ajax "hele butikken". Først blev to spillere sendt frem i et offensivt forsvar, sidenhen tre spillere og til sidst samtlige spillere. Og det var tæt ved at give pote mod et Sydhavs-mandskab, der lavede mange tekniske fejl i slutfasen
Men det lignede en afgørelse, da Peter Kruse, som spillede sin blot anden 1. divisionskamp, med sit fjerde mål bragte Sydhavsøerne på 28-24 blot tre minutter før tid.
I kampens døende minutter kunne gæsterne slet ikke ramme hinanden. Ajax fik scoret tre gange i streg - og havde chancen for at udligne, men et indspil til stregen mislykkedes i kampens næstsidste sekund.
Michael Riis og Alexander Nielsen, som også spillede en fin kamp, delte topscorerværdigheden hos Team Sydhavsøerne. Begge scorede seks gange.
Læs mere om kampen mandag i Folketidende.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned