Sydhavs-sensation
Foto: Tim Udby spillede en god kamp og blev topscorer med fem mål. Arkivfoto: Jan Knudsen
Tim Udby spillede en god kamp og blev topscorer med fem mål. Arkivfoto: Jan Knudsen
Team Sydhavsøerne spillede 24-24 ude mod topholdet Faaborg.
Team Sydhavsøerne hentede sensationelt et point på udebane mod topholdet Faaborg i kraft af et velfungerende forsvar og en forrygende målmand i Kasper Kolding. Det tætte opgør i Faaborg-Hallen sluttede 24-24.
Team Sydhavsøerne begyndte godt. Forsvaret stod stærkt over for det etablerede angreb, og også returløbet fungerede fint. I angrebet fodrede Thomas Jørgensen Tim Udby på stregen, og gæsterne var foran 13-10 ved halvleg.
Det begyndte også godt efter pausen, hvor Team Sydhavsøerne øgede til 15-10. Men derefter kom der grus i angrebsmaskinen, og Faaborg kom foran 21-19.
Men lollikkerne tog timeout og scorede derpå fire mål i træk til føring 23-21. Det blev også 24-23 i den højspændte slutfase, hvor Faaborg udlignede 13 sekunder før tid - uden Team Sydhavsøerne kunne svare igen.
Team Sydhavsøerne beholder niendepladsen i 1. division med det uafgjorte resultat. Topscorer for gæsterne blev Tim Udby med fem mål.
Læs mere i Folketidendes sportstillæg mandag
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker