Sydhavsøerne faldt med æren i behold
Foto: Kasper Jørgensen spillede en ny fin kamp og blev Team Sydhavsøernes topscorer med seks mål i 27-30-nederlaget til AG Håndbold. Foto: Claus Hansen
Kasper Jørgensen scorede ni gange og spillede sin hidtil bedste kamp for Team Sydhavsøerne i 34-32-sejren mod Stoholm. Foto: Claus Hansen
BILLEDSERIE: AG Håndbold skruede op for tempoet i anden halvleg og vandt 30-27.
Det kommende ligahold Albertslund/Glostrup Håndbold fortsætter sejrsstimen i håndboldmændenes 1. division, men Team Sydhavsøerne gav storholdet rimelig kamp i onsdagens opgør i Maribo-Hallerne.
Facit blev 30-27 til AG Håndbold i en underholdende og seværdig håndboldkamp, som Team Sydhavsøerne havde stor ære af.
Ja, værterne førte 12-11 ved pausen efter en storslået indsats i det offensive 3:2:1-forsvar i almindelighed og af målmand Nicolaj Frejlev Jørgensen i særdeleshed.
Men et uheld fik måske afgørende indflydelse på resultatet. Kort før pausen blev anfører Tim Udby ramt af en skade i foden, som tvang ham til at se resten af kampen fra udskiftningsbænken.
Udby var savnet i det defensive arbejde i anden halvleg, hvor AG Håndbold anført af Klavs Bruun Jørgensen og Nikolaj Koch-Hansen skruede op for tempoet og forholdsvis hurtigt tog teten - og fastholdt den kampen ud.
Kasper Jørgensen var Team Sydhavsøernes bedste i offensiven, og med seks scoringer blev han sit holds topscorer.
Se flere billeder - KLIK HER
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet