Sydhavsøerne favorit mod bundholdet
Team Sydhavsøerne kan søndag lægge afstand til bunden af 1. division.
Team Sydhavsøernes håndboldmænd er underhund i de fleste 1. divisionsopgør men må påtage sig favoritværdigheden i søndagens opgør mod Ikast i Rødbyhavn Sportshal.
Det gør cheftræner Jimmy Jørgensen gerne, men han advarer sine spillere:
- Hvis spillerne mentalt ikke er klar, kan vi sagtens tabe. For så dårlige er Ikast altså heller ikke. Spørg bare Skanderborg, siger Jimmy Jørgensen med henvisning til Ikast-sejren på 30-24 mod Skanderborg for fire uger siden.
Men i de seneste tre kampe har Ikast indkasseret nogle gevaldige nederlag på 19-31 til Skive, 28-45 til Tønder og 23-35 til Ribe-Esbjerg. De sportslige øretæver sammenholdt med en elendig økonomi, hvor der ikke er penge til at betale spillernes lønninger efter årsskiftet, gør Ikast til nedrykningsfavorit.
- Så det vil gøre ondt, hvis vi skulle tabe, mener Jimmy Jørgensen.
Team Sydhavsøerne har en enestående chance for at af lægge afstand til bundholdene i tabellen. Dertil kræves en sejr.
Det er et smukt udbytte på fem point i de seneste fire kampe mod hold fra toppen, der har skabt denne gunstige mulighed for Team Sydhavsøerne.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker