Sydhavsøerne fightede forgæves

Foto: Foto©Jan Knudsen

HC Midtjylland vandt topkampen mod svækket Sydhavs-mandskab.

Offentliggjort Sidst opdateret

Team Sydhavsøerne tabte lørdagens hjemmekamp til HC Midtjylland. Det ubestridte førerhold i 1. division i håndbold sejrede 34-28 efter at Sydhavsøerne havde ført 18-17 ved halvlegspausen.

Hjemmeholdet var hårdt ramt, idet trioen Jesper Thomns, Simon Mortensen og Frederik Nielsen manglede grundet skader.

Og deres fravær blev måske udslagsgivende i slutfasen, hvor hjemmeholdet manglede ressourcer.

I tre kvarter fightede og spillede hjemmeholdet flot. Men via 26-26 scorede gæsterne fem gange i snor - og så var topkampen afgjort til det kommende ligaholds fordel.

Andreas Stryger (billedet) var den helt store målsluger og kreatør. Ti gange scorede værternes suverænt bedste.