Sydhavsøerne fik ram på Odder

Team Sydhavsøerne sejrede for anden gang i træk på udebane, da lollikkerne søndag eftermiddag slog oprykkerne fra Odder med 33-30 efter en solid allround-indsats.Gæsterne førte med 18-14 ved halvleg, men de blev hentet ved 20-20, hvorefter de to hold fulgtes ad til 25-25. Team Sydhavsøerne scorede derpå fire mål i træk uden modsvar, og med stillingen 29-25 var kampen reelt afgjort.
En væsentlig faktor i den vigtige sejr var den større bredde hos Team Sydhavsøerne, der i slutningen af begge halvlege trak afgørende fra østjyderne - og i øvrigt ikke havde problemer med det ultra-offensive forsvar. 38-årige Jesper Degn var med i Odder og skrevet på gæsternes holdkort, men han kom ikke på banen.
Topscorer for Team Sydhavsøerne blev Jesper Thomns med otte mål.
Læs mere i Folketidendes sportstillæg mandag.




Lollikkerne vandt sæsonens anden kamp - 33-30 ude over Odder

Offentliggjort Sidst opdateret