Sydhavsøerne fortsætter nedturen

Team Sydhavsøernes mareridt af en sæsonstart fortsætter i mændenes 1. division i håndbold.

Onsdag aften tabte lollikkerne for femte gang af fem mulige, da Helsingør i egen hule besejrede "de rødblusede" med 30-27 efter 13-12 ved pausen.

Sydhavsøerne kunne ikke leve op til en fin åbning på kampen, hvor de var foran både 5-1 og 7-4. Værterne fik vendt slaget ikke mindst takket være strålende spil af den tidligere målmand i Sydhavsøerne Jesper Jacobsen.

De to hold fulgtes ad til midt i anden halvleg, hvor Helsingør trak fra, og i slutfasen kom Sydhavsøerne ikke tættere på end to mål.

Topscorer for Team Sydhavsøerne blev Kenneth Dahl Jørgensen med syv mål.

Læs mere i Folketidende torsdag.







Team Sydhavsøerne tabte for femte gang i træk - 27-30 i Helsingør

Offentliggjort Sidst opdateret