Sydhavsøerne havde tophold på krogen
Foto: Anders Larsen forsøger sig med en afslutning fra distancen. Foto: Per Houby
Anders Larsen forsøger sig med en afslutning fra distancen. Foto: Per Houby
BILLEDSERIE: Men Sønderjyske kunne trods alt rejse fra Maribo-Hallerne med begge point
Team Sydhavsøerne havde 1. divisions førerhold og måske kommende ligamandskab fra Sønderjyske på krogen, men da boet blev gjort op efter en fremragende håndboldkamp kunne sønderjyderne juble over en 25-22-sejr.
Men kampen var mere jævnbyrdig og spændende end cifrene indikerer: Team Sydhavsøerne fulgte med til 22-23 og havde muligheden for at fremtvinge en udligning, men det glippede og i stedet scorede gæsterne yderligere to gange inden for de sidste 20 sekunder.
1.150 tilskuere var på plads i Maribo-Hallerne, og de så et topmotiveret hjemmehold vende en Sønderjyske-føring på 3-1 til 7-5 værterne.
Men derefter tippede kampen over til jydernes fordel. Sydhavsøerne havde problemer med at neutralisere gæsternes stærke bagspillere og midtvejs i kampen havde Sønderjyske udstukket sejrskursen med 15-12-pauseføringen.
Se flere billeder fra kampen - KLIK HER
Værterne kom dog stærkt tilbage. Træner Jimmy Albrechtsen beordrede Nikolaj Jørgensen frem som bølgebryder i et skævt 5:1-forsvar. Det havde den ønskede effekt: Sønderjyskes frygtede venstrehåndsskytter Mathias Pape og Maik Makowka blev reelt pillet ud af kampen.
Dermed var brodden taget af gæsterne og et toptændt hjemmehold fik indhentet gæsternes forspring midtvjs i anden halvleg, da Jesper Thomns udlignede til 18-18.
Senere tog værterne teten, men fem minutter før tid blev Team Sydhavsøerne ramt af en udvisning til Anders Larsen ved stillingen 21-21. Sønderjyske profiterede af heraf ved at score to gange til 23-21-føring.
Derpå blev gæsterne ramt af en udvisning, men hjemmeholdet evnede ikke rigtigt at slå mønt af overtalsspillet. Blot en enkelt scoring ved Rasmus Pedersen blev det til.
Med syv scoringer blev Rasmus Pedersen kampens topscorer.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker