Team Sydhavsøerne havde sendt et forstærket andethold til pokalopgøret mod Sjællandsserieholdet HK Sirius fredag aften, og selv om slutfacit lød på en beskeden sejr på 30-26, var der aldrig for alvor tvivl om udfaldet i Græsted-Hallen.
- Vi førte gennem det meste af kampen med syv-otte mål, fortalte træner for Sydhavsøerne Søren Hansen, der i Jimmy Jørgensens fravær styrede pokal-tropperne sammen med Claus Larsen.
- Ok, vi spillede ikke den bedste kamp, erkendte Søren Hansen, men det var jo også en blandet flok med spillere fra både 2. og 3. divisionsholdet samt et par ynglinge.
Allerede efter ti minutter havde Sydhavsøernes stregspiler Anders Hansen fået sin anden to minutters udvisning.
- Og det var typisk for dommerlinjen, sagde Søren Hansen. Vi fik ikke lov til at dække op som på divisionsniveau, og det var en af forklaringerne på, at sejren blev så beskeden.
- Men, når det er sagt, så kæmpede Sirius for sagen i 60 minutter, og de havde da stor ære af kampen, sagde Sydhavsøernes træner.
Mange af stamspillerne på førsteholdet havde fået en friaften, men det gør de næppe i næste og sidste østrunde, hvor modstanderen hedder Albertslund/Glostrup på udebane.
Med andre ord er der linet op til den tredje udgave af sæsonens storopgør mod den københavnske forstadsklub. Team Sydhavsøerne fører jo duellen 2-0 efter de to turneringskampe.
Torben Mølgaard
tm@folketidende.dk
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned