Sydhavsøerne misser test mod ligahold

Team Sydhavsøerne får ikke den ønskede testkamp mod TMS Ringsteds ligamandskab i morgen aften, onsdag, i Maribo-Hallerne. Årsag: TMS Ringsteds kamp mod Tvis-Holstebro i Håndboldligaen spilles ligeledes i morgen aften.

- Aftalen var ellers på plads med Kristian (Kristensen, TMS Ringsted-træner, red.), men han havde fået det indtryk, at vi skulle spille lørdag 30. januar kl. 19, fortæller Team Sydhavsøernes cheftræner Jimmy Jørgensen, som dog ikke har opgivet at få en træningskamp mod TMS Ringsted, inden Team Sydhavsøernes 1. divisionshold åbner anden halvsæson på udebane mod Skanderborg søndag 10. januar.

- Jeg vil gerne møde TMS inden Skanderborg-kampen, fordi TMS dækker ligeså offensivt som Skanderborg, så det vil være rart få mine spillere at prøve kræfter over for et sådant forsvar, inden kampen i Skanderborg, siger Jimmy Jørgensen, som alternativt vil forsøge sig med en testkamp mod Yduns 2. divisionshold, fordi de også mestrer et offensivt 3:3-forsvar

Foto: Foto©Jan Knudsen

Træningskampen mod TMS Ringsted onsdag bliver ikke til noget, for da skal TMS spille turneringskamp i ligaen..

Offentliggjort Sidst opdateret