Sydhavsøerne prøver med lørdagskampe

Stod til til Team Sydhavsøerne skulle mange af 1. divisionskampene på hjemmebane spilles fredag aften. Men det er ikke så ligetil at få fredagskampe.
- Vi skal have modstandernes accept, og vi får jo ikke jyske hold til at komme til Rødbyhavn eller Maribo en fredag aften, siger direktør Anders Henriksen.

Men håndboldkampe fredag aften får Team Sydhavsøerne. 15. oktober hedder modstanderen Ajax København og 19. november kommer TMS Ringsted på besøg.
- Vi har gode erfaringer med kampe fredag aften. Der kommer mange flere tilskuere og der er “mere gang i den”, mener Anders Henriksen, som til de to fredagskampe lover, at der bliver noget ekstra at se frem til for klubbens partnere (sponsorer).

Team Sydhavsøernes cheftræner Jimmy Jørgensen har efterlyst lørdagskampe, og dette ønske er imødekommet, idet Team Sydhavsøerne spiller tre lørdagskampe på hjemmebane den kommende sæson.
- Lørdags-kampene skal ses som et eksperiment. Bliver de en succes, vil vi spille flere lørdagskampe fremover, fortæller Anders Henriksen.

Foto: Foto©Jan Knudsen

Team Sydhavsøerne vil gerne spille hjemmekampe fredag aften, men det er lidt problematisk.

Offentliggjort Sidst opdateret