Sydhavsøerne snublede mod Ajax
Foto: Foto©Jan Knudsen
Foto©Jan Knudsen
Team Sydhavsøerne kunne ikke dæmme op for Ajax' første og anden angrebsbølge.
Team Sydhavsøerne kunne ikke dæmme op for Ajax' frygtede første og anden angrebsbølge. Således scorede københavnerne flere end halvdelen af deres 32 mål på hurtige modangreb i lørdagens opgør i håndboldmændenes 1. division.
- Vi lod os desværre stresse - og det kostede i den sidste ende, erkendte træner Jimmy Jørgensen.
Team Sydhavsøerne fik en skidt start på udekampen ved at komme bagud 0-3. Senere førte Ajax 7-3, hvorefter Team Sydhavsøerne fik en opblomstring og kom på 10-10.
Men opblomstringen var kortvarig: Ajax scorede fire gange i træk, men via en god finish gik Team Sydhavsøerne til pause bagud med blot et enkelt mål - 15-16.
Ajax åbnede anden halvleg som de begyndte kampen - med at score. Københavnerne udbyggede føringen til hele fem mål og fastholdt den solide føring til syv minutter før tid.
Så fik Sydhavs-banden via nogle gode mål reduceret Ajax-føringen til blot 29-27 med tre minutter igen, og det lignede pludselig noget stort, da Ajax blev ramt af en udvisning. Men Sydhavsøerne tabte overtalsperioden 0-2 - og sluttelig kampen 28-32.
Nikolaj Jørgensen blev topscorer for Team Sydhavsøerne med fem mål.
Læs alt om kampen og træner- og spillerreaktioner i Folketidende mandag.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned