Sydhavsøerne spiller penge ind til børn i Haiti

Team Sydhavsøerne og TMS Ringsteds testkamp tirsdag aften bliver en nu velgørenhedskamp, hvor de to hold spiller penge ind til børnene i det jordskælvsramte land Haiti.

Det er TV2 Øst, der har taget initiativ til at opgradere kampen, som stationen har udnævnt til dyst om, hvem der har regionens bedste håndboldhold.

Prisen for at opleve håndboldopgøret mellem TMS Ringsteds ligahold og Team Sydhavsøernes 1. divisionsmandskab i Ringsted-Hallen bliver 60 kroner for voksne, mens børnene kan nøjes med at betale 30 kroner. 
- TV 2 Øst fordobler entreindtægten, og pengene går ubeskåret til Unicefs børnehjælpearbejde i Haiti, fortæller sportschef på TV2 Øst, Rasmus Birkerod, som føjer til, at der kommer en lille reportage fra kampen i stationens sene udsendelse tirsdag aften klokken 22.20.

Oprindelig var testkampen sat til klokken 17:15, men kampen er rykket til klokken 20, fordi alle derved får mulighed for at følge det danske herrelandsholds kamp mod Østrig ved EM-slutrunden. Denne kamp spilles klokken 18.

Foto: Foto©Jan Knudsen

Træningskampen mod TMS Ringsted tirsdag aften bliver nu en velgørenhedskamp.

Offentliggjort Sidst opdateret