Sydhavsøerne tabte topkamp
Martin Vilstrup blev topscorer med seks mål for Team Sydhavsøerne i 25-26-nederlaget mod Randers. Foto: Jan Knudsen
Jan Knudsen
Ude af topstriden i 1. division efter 25-26-nederlag til Randers.
Team Sydhavsøerne spillede sig lørdag eftermiddag ud af topkampen i håndboldmændenes 1. division, da lollikkerne tabte 25-26 til Randers.
Nederlaget er både ærgerligt og bittert: Team Sydhavsøerne førte i stort set hele kampen. Kun en enkelt gang havde Randers teten - da jydernes topscorer Jorn Smits scorede til 26-25 halvandet minut før tid.
Team Sydhavsøerne storspillede i første halvleg. Via 3-3 bragte Sydhavsøerne sig foran 10-4 og 14-8.
Midtvejs førte lollikkerne 16-11, men føringen blev reduceret til bare et enkelt mål - 19-18 - midtvejs i anden halvleg. Her tog træner Johan Zanotti en timeout og fik bragt sit hold tilbage på sporet.
Kristian Lund Vukman bidrog med sine to scoringer til, at Team Sydhavsøerne kom på 23-19, men i de afsluttende 12 minutter blev det blot til to Sydhavs-scoringer.
Martin Vilstrup med seks mål og Morten Damgaard med fem var Team Sydhavsøernes topscorere.
Team Sydhavsøerne er nu hele seks point efter Randers, der er nummer to, og fire point efter Lemvig-Thyborøn på tredjepladsen. Der resterer bare fire spillerunder.
Læs meget mere om kampen mandag i Folketidendes sportstillæg.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde