MARIBO Det er en imponerende udvikling, som Team Sydhavsøerne har foretaget inden for de seneste fire år.
Da Team Sydhavsøerne blev stiftet 5. maj 2003 af Rødby Håndboldklub og en række lokale investorer samt håndboldelskere, var det med et budget på 400.000 kroner den første sæson.
- I den kommende sæson skal vi bruge fire millioner, og det når vi at hente hjem, afslørede en veloplagt direktør, Anders Henriksen, over for 160 af klubbens værdifulde sponsorer ved en spisning forud for pokalkampen mod Århus GF, hvor også klubbens syv nye spillere samt nye cheftræner Claus Hansen blev præsenteret.
Der er tale om en stigning på en lille million kroner fra budgettet sidste sæson.
- Vi har Lolland-Falsters største erhvervsklub, og den vokser sig stadig større, fastslog direktøren.
Tidligere oplevede håndboldklubberne på Lolland-Falster, at de unge talenter rejste væk, men netop nu går trafikken den anden vej i Team Sydhavsøerne. De unge talenter kommer nu til Sydhavsøerne.
Fire af de syv nye, som Team Sydhavsøerne har engageret for den kommende sæson er alle 19 år, og to af dem, Kenneth Dahl Jørgensen og Nicolaj Andersson, var med på det danske ynglingelandshold, der vandt verdensmesterskabet i sidste måned. Og den ny målmand Kristian Friis på 23 år var for to år siden målmand på det danske ungdomslandshold, der vandt verdensmesterskabet. Så det er spillere med fremtidsperspektiver, som er hentet.
- Vi har gode forhold at tilbyde, og så har vi fået en træner, som har et godt navn og som de unge gerne vil træne under, lød de væsentligste forklaringer fra Anders Henriksen på, hvordan det er muligt at hente nogle af landets største ungseniortalenter.
Århus GF?s sportschef Claus Blem Jensen kom med denne opfordring til Team Sydhavsøerne og Lolland-Falster:
- I skal satse på uddannelsesinstitutioner, for der skal være et bredt tilbud til de unge.
Allan Plenborg
ap@folketidende.dk
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde