Sydhavsøerne vinder igen

Kristian Lund Vukman scorede fem gange i Team Sydhavsøernes 28-22-sejr over FIF. Foto: Flemming Keith Karlsen

28-22-sejr over bundholdet i 1. division.

Offentliggjort Sidst opdateret

Team Sydhavsøerne hentede fredag aften sæsonens fjerde sejr i håndboldmændenes 1. division, da FIF blev besejret 28-22.

Spænding var der aldrig. Team Sydhavsøerne var i fuld kontrol og kunne tillade sig at spare flere nøglespillere i hovedparten af kampen.

Sparet blev også målmand Nicolaj Frejlev. Men det var ufrivilligt. Han blev skadet meget tidligt i kampen. Forhåbentlig er der ikke tale om en alvorlig knæskade.

Alexander Nielsen, der har haft skulderproblemer, og Kristian Lund Vukman delte topscorerværdigheden med fem mål.

Læs mere om kampen i Folketidende lørdag.