SYDHAVSØERNE VINDER NØGLEKAMP
Lollikkerne vandt en neglebidende forestilling 31-30 på udebane mod Aarhus HC.
AARHUS: Team Sydhavsøerne er fortsat med i dysten om tredjepladsen i mændenes 1. division i håndbold.
Lørdag eftermiddag vandt lollikkerne en neglebidende forestilling i nøgleopgøret på udebane mod Aarhus HC.
31-30 sluttede kampen til Team Sydhavsøerne, der i en dramatisk slutfase var lige ved at smide sejren over bord.
Føringen på 29-26 og 31-29 blev næsten spist op af aarhusianerne, der - efter en afbrænder af Niels Dahl 40 sekunder før tid - fik chancen for udligning i et sidste angreb, men målmand Oliver Larsen blev redningsmand for gæsterne, der kunne juble over sejren og dermed revanche for nederlaget i Maribo i efteråret.
Med sejren rykker Team Sydhavsøerne forbi Aarhus HC og midlertidigt op på tredjepladsen, indtil Skive spiller mandag aften.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned