Sydhavsøerne vinder tæt kamp i Tønder
Daniel Sørensen var knivskarp, da det gjaldt i Tønder og scorede Team Sydhavsøernes to sidste mål. Foto: Ingrid Riis
Ingrid Riis
Vandt på svær sønderjysk udebane.
TØNDER Team Sydhavsøerne sikrede sig lørdag eftermiddag en vigtig udesejr i mændenes 1. division i håndbold, da de slog Tønder med 31-29.
Kampen var tæt i næsten samtlige spilleminutter med hjemmeholdet som det toneangivende hold i det meste af første halvleg, hvor sønderjyderne førte med et par mål.
Men op mod pausen fik Team Sydhavsøerne en stærk periode og kunne gå til pause foran med 16-15.
Hjemmeholdet kom stærkt ud efter pausen, da de gik frem i lidt mere offensivt forsvar og kom foran 21-18.
Men igen kom Team Sydhavsøerne stærkt tilbage og fik udlignet til 23-23. Gæsterne havde nu momentum og fik kæmpet sig foran med 28-24 da keeper Nicolai Neupart tog fra med mange store redninger.
To hurtige Tønder-mål bragte dog spændingen tilbage ved stillingen 26-28, men Nicholas Skytte gjorde det til 26-29, men så rendte Nicolaj Jørgensen ind en tvivlsom udvisning og det udnyttede Tønder til en scoring, men Daniel Sørensen var uhyre skarp og scorede Team Sydhavsøernes to sidste mål til slutfacit 31-29 i lollikkernes favør.
Med sejren holder Team Sydhavsøerne fast i placeringen blandt de fire bedste i 1. division.
Læs mere om kampen i Folketidendes store sportstillæg mandag.
Seneste artikler
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet