Danske håndboldelskere kommer alligevel ikke til at se den islandske verdensstjerne Olafur Stefanson i aktion i den danske liga.
Kasi Group-chefen Jesper Nielsen, der er bestyrelsesformand for AG Håndbold og har postet millioner af kroner i klubben, vil i stedet hente islændingen til den tyske klub Rhein-Neckar Löwen, hvor Nielsen er blevet tilbudt posten som bestyrelsesformand.
- Jeg er meget tæt på at skrive en kontrakt med Olafur Stefanson til Rhein-Neckar Löwen, mit nye håndboldhold, siger Jesper Nielsen til Ritzaus Bureau.
Han har tidligere givet udtryk for, at AG Håndbold skulle være et hold, der kan vinde Champions League, men den plan er nu ændret.
- Det bliver et af de bedste håndboldhold i Danmark. Det bliver et hold, der kommer i slutspillet hvert år. Men det bliver ikke et hold, der kan vinde Champions League, den mulighed ligger i Rhein-Neckar Löwen, siger Jesper Nielsen.
Klubben på den københavnske vestegn ligger i øjeblikket i den tredjebedste håndboldrække (hvor de ligger nummer to - Team Sydhavsøerne fører rækken), men skal efter planen rykke op i CBB Mobil Ligaen så hurtigt som muligt.
Derfor får klubben tilført fire spillere fra Rhein-Neckar Löwen til den kommende sæson.
- AG Håndbold får næste år det stærkeste hold, der nogensinde er set i den danske 1. division, siger Jesper Nielsen, som lover, at Kasi Group fortsætter som sponsor for AG Håndbold - også ud over den treårige kontrakt, parterne i øjeblikket har.
- AG Håndbold-sponsoratet står vi fast ved. Vi vil fortsætte, det er min barndomsklub, siger Jesper Nielsen, der også fortsætter som bestyrelsesformand.
/ritzau/
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker