Det står klart, efter at holdet mandag aften besejrede GOG 25-21 i Gudme Hallerne i en ægte topkamp i 1. division. Dermed har holdet et så stort forspring, at der ikke kan pilles ved oprykningen, selv om der stadig mangler fire spillerunder.
- Det er dejligt. Det er en fantastisk præstation, siger træner Nick Rasmussen til klubbens hjemmeside efter sejren og oprykningen.
Den gamle storklub GOG var før kampen den eneste potentielle trussel mod Ribe-Esbjergs oprykning, og det duftede derfor lidt af gamle dage på Sydfyn.
Her slog GOG Team Esbjerg i DM-finalen for 14 år siden, men siden er sydfynboerne gået konkurs, og esbjergenserne har måttet slutte sig sammen med Ribe i et forsøg på at nå tidligere storhed.
Med 20 sejre og blot to nederlag har sydvestjyderne spillet en fornem og stabil sæson og understregede med den sikre sejr over GOG, at holdet har været rækkens bedste.
GOG, der før denne sæson rykkede op i den næstbedste række, kan til gengæld trøste sig med, at klubben efter al sandsynlighed får en ny chance for at glide direkte igennem til Herre Håndbold Ligaen.
Træner Thomas Brandt Nyegaards tropper ligger nemlig til at skulle i oprykningsspil.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker