Sydkorea klasker Congo i åbning af Danmarks VM-gruppe
Congos Kimberly Rutil under VM-kampen mod Sydkorea. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Der stod 22-11 ved pausen, da Sydkorea slog Congo med 37-23 i Danmarks gruppe ved VM i kvindehåndbold.
Der var ikke ret meget spænding, da Sydkorea og Congo torsdag mødtes i den første kamp i Danmarks gruppe ved VM i kvindehåndbold.
Der var ganske enkelt klasseforskel på de to hold, og Sydkorea tog en knusende sejr på 37-23.
Allerede efter et kvarter var Sydkorea foran med syv mål ved 13-6, og ved pausen var føringen kommet op på 11 mål.
Congo kom godt ud fra pausen, og Sydkoreas føring kom ned på syv mål, inden koreanerne skruede bissen på igen og satte tingene på plads. Kun sejrens størrelse var der til sidst tvivl om.
Senere torsdag går de danske håndboldkvinder for første gang på banen ved VM. Her venter Tunesien.
Derefter skal Danmark i aktion igen lørdag mod Congo, inden det gælder Sydkorea i den sidste gruppekamp mandag.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet