Sydkorea runder milepæl med ny LPGA-triumf
200 gange har en sydkoreansk golfspiller kunnet løfte trofæet som vinder af en LPGA-turnering. Her ses Ko Jin-young efter weekendens triumf. Foto: Jung Yeon-Je/Ritzau Scanpix
Jung Yeon-Je/Ritzau Scanpix
Golfspilleren Ko Jin-young sikrede Sydkoreas sejr nummer 200, da hun vandt en LPGA-turnering.
Sydkoreanske golfspillere fortsætter med at imponere i nogle af kvindernes største turneringer.
Søndag morgen dansk tid blev det til endnu en triumf til det østasiatiske land, da Ko Jin-young vandt LPGA-turneringen BMW Ladies Championship på hjemmebane i Sydkorea.
Dermed hjemtog hun den sydkoreanske sejr nummer 200 på LPGA Tour, skriver golfchannel.com.
Foruden den historiske bedrift kan hun se frem til en indbetaling på 300.000 dollar svarende til knap to millioner kroner efter sin triumf.
Sejren tog hun for næsen af flere af sine landsmænd. I alt var der syv sydkoreanere blandt de bedste otte spillere.
Et kig på verdensranglisten afslører da også, at Sydkorea er solidt repræsenteret i toppen af kvindernes golfhierarki.
Ko Jin-young er selv nummer to på verdensranglisten efter amerikanske Nelly Korda. Og også nummer tre og fire på listen, Inbee Park og Kim Sei-young, er født i Sydkorea.
Danske Nanna Koerstz Madsen sluttede efter fire runder på en delt 41.-plads - 17 slag efter Ko Jin-young. Det sikrede danskeren cirka 53.000 kroner.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker