Sydkorea sikrede sig en overraskende sejr, da træner Jung-Moo Huhs mandskab slog Grækenland med 2-0 i gruppe B.
Sejren var mere end fortjent, da de lynhurtigere sydkoreanere i store dele af kampen udspillede de græske modstandere, der ikke kunne følge med i det opskruede tempo.
Allerede efter syv minutter gik det galt for Grækenland, da et frispark blev sendt ind i straffesparkfeltet. Ganske umarkeret kunne Jung Soo Lee let sparke Sydkorea på 1-0.
Grækerne, der inden kampen var regnet for favoritter, havde ingen modtræk over for de idérige modstandere, der også teknisk var et niveau bedre end træner Otte Rehagels udvalgte.
Der skulle dog gå syv minutter af anden halvleg, før grækerne blev yderligere straffet, da anfører Ji-Sung Park, der spiller i Manchester United, løb fra det græske forsvar og øgede føringen til 2-0.
I slutfasen lykkedes det omsider for Grækenland at komme til et par hæderlige chancer, da man begyndte at sende ballonbolde ind i Sydkoreas straffesparkfelt.
Hverken Pantelis Kapetanos eller Dimitris Salpingidis kunne dog udnytte de tilfældige muligheder.
Med sejren har Sydkorea fået en optimal start i gruppe B, hvor Argentina og Nigeria mødes senere lørdag. Derimod bliver det svært for Grækenland at kæmpe sig videre til ottendedelsfinalerne.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde