Sydkoreanere mødte Nordkorea: Fodboldkamp var som krig
Son Heung-min blev torsdag omringet af journalister, efter at Sydkoreas landshold vendte hjem fra en 0-0-kamp ude mod Nordkorea i VM-kvalifikationen. Foto: Jung Yeon-Je/Ritzau Scanpix
Jung Yeon-Je/Ritzau Scanpix
Sydkoreas landshold er torsdag vendt hjem efter en hadsk 0-0-kamp ude mod Nordkorea i VM-kvalifikationen.
Det sydkoreanske fodboldlandshold oplevede en hadsk og næsten krigerisk stemning inde på banen i tirsdagens VM-kvalifikationskamp på udebane mod Nordkorea.
Det fortæller vicepræsident for fodboldforbundet i Sydkorea Choi Young-il, efter at holdet torsdag vendte tilbage til hjemlandet efter 0-0-kampen.
Vicepræsidenten fortæller, at gæsterne havde forventet, at kampen mellem de to naboer i Pyongyang skulle spilles for fyldte tribuner.
- Vi regnede med, at 50.000 mennesker ville vælte ind, når de åbnede, men der kom ingen.
- Indgangene blev aldrig åbnet. Det overraskede os. Spillerne og træneren var også overraskede, siger Choi Young-il.
Han spurgte en nordkoreansk officiel om, hvorfor der ikke kom tilskuere til kampen og fik svaret, at "måske gad de ikke se den".
Vicepræsidenten fortæller, at kampen mindede om krig.
Sydkoreas store stjerne, Tottenham-spilleren Son Heung-min, beretter også om en hårdhændet behandling.
- Kampen var meget aggressiv, faktisk til en grad, hvor det var lidt af en bedrift at slippe derfra uden at blive skadet.
- Der blev også sagt mange bandeord, siger Son Heung-min.
Præsidenten for Det Internationale Fodboldforbund (Fifa), Gianni Infantino, overværede kampen i Pyongyang. Han udtalte bagefter, at han var skuffet og overrasket over fraværet af tilskuere.
Nord- og Sydkorea er placeret i samme gruppe i den asiatiske VM-kvalifikation. Begge lande har syv point og topper gruppen efter de tre første spillerunder.
Landene var i aktiv krig fra 1950 til 1953, og krigshandlingerne endte med en våbenhvile, der blev vedtaget 27. juli 1953.
Våbenhvilen er aldrig blevet fulgt op af en fredsaftale, og teknisk set er de to nationer derfor stadig i krig. De seneste år har en række nordkoreanske missiltest desuden øget spændingerne i regionen.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker