Sydkoreanere raser over badminton-farce
Selvom den sydkoreanske damedouble med Kyung Eun Jung og Ha Na Kim tirsdag aften slog verdens bedste fjerduo Xiaoli Wang og Yang Yu, så er der langt fra tilfredshed i den sydkoreanske lejr.
Den kinesiske damedouble tabte nemlig med stor sandsynlighed med vilje, hvilket også fik publikum til at buhe dem ud af hallen.
- Det er ikke i den olympiske ånd at spille sådan her. Hvordan kan verdens bedste par spille sådan? De begyndte at lave bevidste fejl. Deres attitude er helt uhørt, siger Han Kook Sung, der er cheftræner for det sydkoreanske badmintonhold.
Xiaoli Wang og Yang Yu kunne med et nederlag placere sig i den modsatte turneringshalvdel i forhold til det andetseedede kinesiske par bestående af Tian og Zhao, der ligesom Wang og Yu har spillet sig frem til kvartfinalerne.
På den måde øger kineserne, der dominerer de fleste rækker i badminton, chancen for at vinde guld i London.
- Der er ikke meget at sige. Jeg mener, kineserne forbryder sig mod den olympiske ånd, fordi de begyndte at misse deres serve, siger Moon Soo Kim, træner for sydkoreanerne.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde