Sydney FC vil beholde Juventus-legende
Sydney FC ønsker at beholde Juventus-legenden Alessandro Del Piero for næste år og "flere år frem", bekræfter klubben.
- Vi har altid set Alessandro Del Pieros tid her i klubben som et langsigtet projekt, og det blev igen bekræftet på vores bestyrelsesmøde tidligere på ugen.
- Vi ønsker, at Alessandro bliver i klubben i næste sæson, og vi vil også indlede forhandlinger om at beholde ham i endnu længere tid derefter, siger Sydney FC-formand Scott Barlow i en pressemeddelelse.
Den 38-årige offensivspiller, der var med til at vinde VM for Italien i 2006, kom i sommer til Sydney FC fra Juventus.
Han underskrev en kontrakt på et år med option på yderligere et år, men der har længe været spekuleret i, om optionen ville blive benyttet af klubben. Del Piero har længe talt om, at han ville forlænge, men klubben har tøvet indtil nu.
Sportsligt er det ikke gået godt for Sydney FC efter italienerens ankomst. Efter 11 spillerunder i den bedste australske række er Sydney FC på sidstepladsen som nummer 10 i rækken.
Personligt har Alessandro Del Piero haft pæn succes med fem mål.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde