Syg Matti Breschel melder afbud til Paris-Roubaix
Matti Breschel oplyser til TV2 Sport, at han stadigvæk kæmper med sygdom og derfor ikke kører Paris-Roubaix.
Den danske cykelrytter Matti Breschel kommer ikke til at køre brostensklassikeren Paris-Roubaix på søndag.
Det, der skulle blive en forårsdag i helvede, bliver måske i stedet en forårsdag i sygesengen for Cannondale-rytteren.
Breschel er stadigvæk ikke kommet over den virus, som har voldt ham problemer siden Paris-Nice i marts. Det oplyser han i en sms til TV2 Sport.
- Jeg kæmper stadig med sygdom i kroppen, og derfor er jeg nødt til at melde afbud til Paris-Roubaix, skriver Matti Breschel til mediet.
Også i 2014 måtte Breschel melde afbud til Paris-Roubaix.
Søndagens klassiker er blandt de absolutte højdepunkter på cykelkalenderen for både ryttere og fans, og der er stor prestige forbundet med løbet.
Der venter rytterne 258 kilometer, heraf 53 kilometer på brosten og flere af brostensstykkerne er i særdeles dårlig stand, hvorfor risikoen for alvorlige styrt er stor.
Efter afbuddet fra Matti Breschel er der fire danskere til start i årets udgave af Paris-Roubaix:
* Lars Bak (Lotto-Soudal), 36 år
* Michael Mørkøv (Katusha), 30 år
* Christopher Juul-Jensen (Orica Greenedge), 26 år
* Søren Kragh Andersen (Giant-Alpecin), 21 år
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker