Syg og finaleklar Serena Williams må til lægen i Paris
Serena Williams droppede en planlagt pressekonference ved French Open og besøgte i stedet turneringslægen.
Tennisstjernen Serena Williams opsøgte torsdag lægehjælp, efter at den amerikanske verdensetter havde spillet sig i French Open-finalen.
Selv om den 33-årige amerikaner var sløj lykkedes det at slå schweiziske Timea Bacsinszky i torsdagens semifinale.
Bagefter måtte Williams droppe en planlagt pressekonference. I stedet kom der en udtalelse fra amerikaneren.
- Jeg har haft det skidt i nogle dage, og efter denne hårde kamp mod Timea, måtte jeg forbi turneringslægen, fortæller hun.
I udtalelsen ser tennisstjernen også frem mod lørdagens finale mod tjekken Lucie Safarova, der aldrig tidligere er nået så langt i en grand slam-turnering.
- Jeg er stolt over at være tilbage i finalen her på Roland Garros - i en by, der betyder meget for mig.
- Jeg er fast besluttet på at være 100 procent klar til finalen mod Lucie på lørdag, fortæller Serena Williams.
Den amerikanske verdensetter har to gange tidligere vundet French Open. I 2002 og i 2013.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde