Syg Roy Hodgson meldes i stabil tilstand
76-årige Roy Hodgson måtte torsdag en tur på hospitalet efter at være blevet syg under træningen i Crystal Palace. Foto: Peter Cziborra/Ritzau Scanpix
Roy Hodgson blev syg under torsdagens træning, men er i stabil tilstand, meddeler Crystal Palace.
Roy Hodgson er på hospitalet, men er i stabil tilstand.
Sådan lød meldingen fra Crystal Palace om klubbens 76-årige manager sent torsdag eftermiddag.
Tidligere på dagen aflyste klubben et pressemøde med Hodgson, da han var blevet syg.
- Efter at Roy Hodgson blev syg under dagens træningssession, kan vi bekræfte, at han nu er stabil og i øjeblikket gennemgår tests på hospitalet.
- Alle i klubben sender deres bedste ønsker om snarlig bedring til Roy, skriver klubben på sin hjemmeside i en kort meddelelse.
Hodgson er efter en skidt periode meldt fyringstruet i Palace. Tyske Sky Sport skrev tidligere torsdag, at klubben er tæt på at præsentere den 46-årige østriger Oliver Glasner som afløser for englænderen.
Crystal Palace har vundet beskedne to af sine seneste 15 kampe og er aktuelt nummer 15 i Premier League med fem point ned til nedrykningsstregen.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker