Sygdomsplagede Brøndby udtager stor bruttotrup
Daniel Wass (th.) har været syg i ugens løb, men er med i Brøndbys bruttotrup til udekamp i Vejle søndag. (Arkivfoto). Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Profiler som Daniel Wass og Nicolai Vallys er udtaget til foreløbig bruttotrup til Brøndbys udekamp mod Vejle.
Brøndbys superligatrup har i denne uge været hårdt plaget af sygdom i truppen, og det kan være årsagen til, at cheftræner Frederik Birk har udtaget hele 23 spillere til bruttotruppen, der rejser til Vejle søndag.
Til den endelige kamp, der begynder klokken 16, må der være 20 spillere i truppen.
Til torsdagens træning i Brøndby var Daniel Wass, Mileta Rajovic, Filip Bundgaard og Marko Divkovic alle fraværende med sygdom. Desuden forlod Nicolai Vallys træningen før tid, skrev bold.dk.
Fredag var Wass, Vallys og Bundgaard fortsat ikke en del af træningen, men alle de nævnte er med i Birks foreløbige bruttotrup.
Forsvarerne Sebastian Sebulonsen og Jordi Vanlerberghe sidder ude med skader, mens Clement Bischoff afsoner den sidste af sine to karantænedage.
Derudover har reservekeeper Gavin Beavers fået en fraktur i sin ene tommelfinger og er ukampdygtig i den kommende tid, oplyser Brøndby på sin hjemmeside.
Brøndby ligger nummer fem i Superligaen og skal forsøge at følge op på forårets flotte premieresejr på 4-1 over Viborg.
Vejle vandt sin første kamp efter vinterpausen med 1-0 ude over Silkeborg, men ligger stadig sidst med syv point op til Sønderjyske på den gode side af nedrykningsstregen.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker