Sygdomsramt Nøddesbo er tvivlsom mod Polen

Danmark risikerer at måtte gå alvorligt svækket ind til kampen mod Polen lørdag aften ved VM i herrehåndbold.

Stregspilleren Jesper Nøddesbo er blevet syg, og den danske assistenttræner, Peter Bredsdorff-Larsen, betegner det som "yderst tvivlsomt", om Nøddesbo er klar til at spille.

- Han har feber og store problemer med maveregionen, og han hæger noget i bremsen, siger den danske assistent.

Nøddesbo, som er yderst vigtig i det danske forsvarsspil og som stregspiller i angrebet, er dog taget med holdet til kamp for at forfølge det spinkle håb om, at han bliver klar

/ritzau/

Jesper Nøddesbo har feber og ondt i maven og er derfor tvivlsom i kampen mod Polen ved VM lørdag aften.

Offentliggjort Sidst opdateret