Syrien vil have ny landsholdstrøje efter Assads fald
Det syriske fodboldlandshold spillede senest i røde trøjer i en VM-kvalifikationskamp mod Japan, men nu vil landets fodboldforbund spille i grønne trøjer. (Arkivfoto). Foto: Naoya Azuma/Ritzau Scanpix
Syriens fodboldforbund vil ændre farve på landsholdets trøje fra rød til grøn, skriver det på Facebook.
Med det syriske Bashar al-Assad-styres fald er det samtidig på høje tide med en ny landsholdstrøje.
Det skriver Syriens fodboldforbund på det sociale medie Facebook, hvor det også har delt et billede af et bud på en ny dragt til landets fodboldlandshold.
Billedet, som er et retoucheret billede af en tidligere trøje, viser en helt grøn dragt i modsætning til den røde dragt, som landsholdet i mange år har tørnet ud i.
- Vores nye landsholdsdragt, lyder det i opslaget.
- Den første historiske ændring, der er sket i syrisk sportshistorie langt fra nepotisme og korruption, skriver forbundet.
Syriens nuværende landsholdstrøje er rød.
Farven rød spiller en vigtig rolle for det arabiske ba'ath-parti, som landets præsident Bashar al-Assad, som søndag er blevet drevet på flugt af oprørsstyrker, er medlem af.
Rød symboliserer blandt andet den arabiske opstand mod Osmannerriget i Første Verdenskrig.
Grøn er en symbolsk vigtig farve i islam. Farven repræsenterer for mange muslimer renhed og livet i paradis efter døden.
/ritzau/
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker