Systofte fortsat ubesejret på hjemmebane
Systofte var foran to gange i lokalopgøret mod B.1901 søndag i LF-Serien.
Systoftes hjemmebanerekord er intakt efter søndagens 2-2-opgør mod B.1901. Systofte er fremdeles ubesejret i “grusgraven” i Systofte. Opgøret var rig på målchancer - til begge sider.
Systofte fik en drømmestart, da den tidligere B.1901-træner Jesper Bøgh, som just er vendt hjem fra ferie, med venstrefoden helflugtede bolden forbi en sagesløs Henrik Jørgensen i B.1901-målet efter bare to minutters spil.
Reaktionen fra B.1901 faldt prompte. Stephen Kryger blev spillet fri i dybden, hvorefter han udplacerede målmand Jonas Hansen. 1-1 efter seks minutter varslede en målrig kamp. Chancerne til et målorgie var der, men afslutterne var for ineffektive.
Et spektakulært mål efter pausen bragte Systofte i spids på ny. Jacob Stæchmanns indadskruede hjørnespark fik lov til at passere venner og fjender. 2-1 til værterne. Men igen skulle der blot gå fire minutter før B.1901 svarede igen. Denne gang ved Thomas Larsen, som huggede en kort frisparksbold fra Brian Kristensen fladt i det lange hjørne.
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker