Systofte sejrede på Østre Allé
Foto: Jacob Stæchmann jubler over målet til 3-1, og lykønskes af Niels Thomsen og lillebror Jesper Stæchmann. Foto: Ingrid Riis
Jacob Stæchmann jubler over målet til 3-1, og lykønskes af Niels Thomsen og lillebror Jesper Stæchmann. Foto: Ingrid Riis
Systofte hentede lørdag eftermiddag tre points hos B.1921 i LF-Serien.
Fire minutter var der gået, da Systoftes Jacob Stæchmann sikkert unyttede et straffespark og dermed var gæsterne foran 0-1. Hjemmeholdet var dog ikke på nogen måde slået og også i store perioder af første halveg spilstyrende.
Det var dog på en dødbold hjemmeholdet udlignede efter 20 minutter, da Jesper Nielsen efter hjørnespark udækket på bageste stolpe kunne heade bolden i kassen til 1-1. Det var også stillingen ved pausen.
Abid Lozic gjorde det til 1-2 for gæsterne efter 69. minutter, hvilket var ganske fortjent idet gæsterne satte sig spillemæssigt på halvegen. Bare to minutter senere gjorde Jacob Stæchmann det til 1-3, men det betød ikke at B.1921 var slået.
Veteranen René Rygaard reducerede med otte minutter igen til 2-3, hvorefter der blev sparket en masse lange bolde op mod Systoftes defensiv. Det skabte dog også en del panik hos gæsterne uden at hjemmeholdet formåede at drage nytte at det.
Derimod sikrede Abid Lozic Systofte sejren ved at lukke kampen til 2-4 i sidste minut.
For Systofte lunede sejren en hel del i kampen for at undgå nedrykning, mens B.1921 fortsat er i fare for at ende på en af de sidste nedrykningspladser.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned