Syv fodboldfans dør i brasiliansk busulykke
Ulykken skete, da chaufføren mistede kontrollen med bussen på en motorvej nær byen Belo Horizonte i delstaten Minas Gerais. Foto: -/Ritzau Scanpix
Fans af klubben Corinthians var på vej hjem efter et opgør mod Cruzeiro nær Belo Horizonte.
Mindst syv personer er døde i en ulykke med en bus bestående af fodboldfans søndag på en bjergrig vej i det sydøstlige Brasilien.
Ulykken skete, da chaufføren mistede kontrollen med bussen på en motorvej nær byen Belo Horizonte i delstaten Minas Gerais.
Ifølge passagerer, som er blevet interviewet af mediet G1, råbte chaufføren, at han ikke havde nogen bremser, lige før han mistede herredømmet.
Om bord på bussen var over 40 fans af fodboldklubben Corinthians fra Sao Paulo, der var på vej hjem fra en kamp lørdag aften mod Cruzeiro.
Løjtnant i brandvæsnet i Minas Gerais Fernando Frois var ham, der offentliggjorde dødstallet.
Han sagde dog intet om tilstanden på de 27 passagerer, som efterfølgende er blevet indlagt på hospitalet.
Brasiliens transportmyndighed (ANTT) siger i en udtalelse, at bussen ikke var registreret og ikke havde den rette tilladelse til at fragte passager mellem delstater.
Klubber fra på tværs af Brasilien samt landets fodboldforbund har sendt deres kondolencer til ofrenes familier og venner.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker