Tabende quarterback erkender dyr fejl i Super Bowl
New England Patriots fik fat i Matt Ryan på et vigtigt tidspunkt i fjerde quarter af Super Bowl. Billedet her er fra tidligere i kampen. Foto: AP/Darron Cummings
AP/Darron Cummings
Matt Ryan ønsker, at han havde handlet anderledes på et af de afgørende spil i Super Bowl.
Atlanta Falcons lignede længe en vinder af den 51. udgave af Super Bowl, men holdet formøblede en føring på 28-3, så sejren endte hos Tom Brady og New England Patriots.
Ved stillingen 28-20 begik Atlanta Falcons-quarterback Matt Ryan en fejl, da han blev nedlagt, så holdet kom uden for field goal-afstand.
Et field goal ville have givet tre point, og så havde Atlanta været foran med to scoringer.
- Det er hårdt at tænke på. Jeg ville ønske, at jeg kunne have skilt mig bedre af med bolden i den situation, siger Matt Ryan.
- Det vil helt sikkert gøre ondt i noget tid. Det er hårdt, når man er kommet så langt, men man ikke har fået det resultat, som man ønsker.
- Vi skal lægge det bag os, og så kommer vi forhåbentlig tilbage i Super Bowl igen, siger quarterbacken.
New England Patriots straffede Matt Ryans fejl kort efter ved at udligne til 28-28, før holdet vandt Super Bowl efter overtid. Det var første gang, at en Super Bowl gik i overtid.
Atlanta Falcons' cheftræner, Dan Quinn, lægger ikke fingre imellem, når han skal fortælle om skuffelsen.
- Det gør helvedes ondt.
- Det er en, man mærker i omklædningsrummet. Man kan ikke bare parkere det mentalt.
- Når vi i morgen ser kampen igen, er der helt sikkert ting, vi tænker, at vi burde have gjort anderledes, siger Dan Quinn, inden han kommer med lidt ros til sine spillere.
- Jeg var imponeret over, hvor hårdt drengene kæmpede for det. Det er derfor, det gør så ondt lige nu, siger Dan Quinn.
Atlanta Falcons har aldrig vundet Super Bowl.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde