Tabte Delaney-dueller fører til sent Werder-nederlag
Thomas Delaney kom til kort over for sin direkte modstander, da Werder Bremen smed 2-1-føring og tabte.
Thomas Delaney og Werder Bremen var i position til en vital sejr, der kunne skabe lidt tiltrængt luft til nedrykningsstregen i Bundesligaen, men holdet smed det hele på gulvet i søndagens udekamp mod Augsburg.
Werder førte 2-1 indtil 11 minutter før tid, men måtte alligevel se sig slået 2-3.
Delaney var en smule impliceret i begge Augsburgs mål i slutfasen.
I det 80. minut tabte han en løbeduel i feltet mod Ja-Cheol Koo, der holdt danskeren bag sig og flugtede udligningen ind.
I kampens overtid tabte den tidligere FC København-spiller igen en duel mod Ja-Cheol Koo foran eget felt. Efterfølgende spillede Ja-Cheol Koo holdkammeraten Raul Marcelo Bobadilla fri til scoring.
Theodor Gebre Selassie bragte Werder foran 1-0 efter 26 minutter, men kort efter udlignede Jonathan Schmid til 1-1.
Midtvejs i anden halvleg udnyttede Max Kruse et straffespark, der bragte Werder på 2-1, men det rakte altså ikke til point.
Werder har 16 point og holder sig lige netop over nedrykningsstregen, men kun i kraft af bedre målscore end Hamburger SV, der er tredjesidst.
Holdet, der slutter tredjesidst, skal spille playoffkampe om at forblive i ligaen mod nummer tre fra 2. Bundesliga.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned