Tackling får ishockeyklub til at true med CHL-boykot
Daniel Paille (i midten) - her i en landskamp for Canada - kom galt afsted tidligere på ugen i en kamp for svenske Brynäs. Foto: /ritzau/AP/Pascal Muller
/ritzau/AP/Pascal Muller
Svenske Brynäs overvejer at trække sig fra mesterholdenes ishockeyturnering, CHL, før kvartfinalerne.
Den svenske ishockeyklub Brynäs truer med at trække sig fra Champions Hockey League (CHL).
Tidligere på ugen spillede det svenske hold sig frem til kvartfinalerne med en sejr over tyske Adler Mannheim i et opgør, der bød på en voldsom tackling af Brynäs-spilleren Daniel Paille.
Pucken var ikke i nærheden, da Mannheims Thomas Larkin tacklede Paille så voldsomt, at han pådrog sig en hjernerystelse.
Tacklingen er efterfølgende blevet takseret til fire kampes karantæne af CHL, og det er ifølge Brynäs alt for mildt.
- Vi vil holde dialogen med ledelsen i CHL og den svenske liga.
- Ud fra samtalerne vil vi tage at tage stilling til vores videre deltagelse i CHL og eventuelle civilretlige skridt, siger Brynäs-direktør Johan Stark i en udtalelse.
- Vi er ikke tilfredse med den straf, CHL har uddelt.
Brynäs vandt det første opgør i Mannheim med 3-2, og tirsdag aften vandt svenskerne på egen is returopgøret med 2-1.
I de kommende kvartfinaler skal Brynäs møde tjekkiske Ocelári Trinec.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned